At leve med iltmangel: hvordan klarer dyr det?

Angela Fago

Ilt i luften er nødvendigt for alt dyreliv. Hvor mennesker dør efter få minutter uden adgang til luft, lever andre dyr i den tynde luft i bjergenes top eller kan overleve endda måneder uden ilt overhoved. I dette foredrag vil jeg vise eksempler fra min egen forskning om genetiske ændringer i blodet, som gør det muligt for fugle at leve i højder i Andesbjerge eller flyve over Himalaya og for hjortemuspopulationer at tilpasse sig forskellige højder i Rocky Mountains i USA. Jeg vil også præsentere de mest ekstreme hvirveldyr, ferskvandsskildpadder, som i naturen overlever de lange vintermåneder uden ilt i frosne søer og vise data, der forklarer, hvorfor deres hjerte ikke tager skade af iltmangel i modsætning til menneskehjertet. Disse dyr er glimrende eksempler fra naturen, hvor fysiologien bliver presset til det yderste, og som øger vores forståelse af, hvordan kroppen fungerer under de mest ekstreme forhold.  



Indiske gæs (Anser indicus) flyvende over den tibetanske højslette/ Foto af Coke Smith


Angela Fago er professor ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Hun er fascineret af dyr (dem med rygsøjle) og hvordan deres kroppe fungerer, men er ikke typen, der går med gummistøvler. I sin forskning interesserer hun sig for de biokemiske mekanismer for fysiologiske processer med fokus på, hvordan ilttransport og iltforbrug fungerer og reguleres. Hun er født og opvokset i Italien, har levet i Danmark det halve af sit liv, og har pas fra begge lande. Hun bliver glad, når hendes studerende er dygtigere end hende selv - det er selvfølgelig hendes fortjeneste.


Covid-19 forholdsregler

Vi følger selvfølgelig sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med Covid-19. Du bedes bære mundbind ved ankomst og afgang. Der vil være opstillet obligatorisk afspritning til hænder, og du bedes holde god afstand til de andre deltagere. Desuden er der et begrænset antal deltagere til foredraget, så vi kan holde den nødvendige afstand. Du bedes derfor venligst melde afbud, hvis du bliver forhindret, så det er muligt for en anden at få din plads.

30. nov 2020

19.30-21.00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

  • Arrangement:

    Offentligt Foredrag

  • Pris:

    Gratis. 
    Tilmelding nederst på denne side

    Dørene åbner kl. 19.00

Find vej

Tilmelding

Spørgsmål

  • Mette Miller Danielsen
  • Programkonsulent
  • 33435314
  • mda@royalacademy.dk

Hos Videnskabernes Selskab gør vi brug af cookies, med det formål at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at vi lagrer dine cookies hos os.