Panums betydning for moderne medicin - fra mæslinger til corona

Peter Panum Wikimedia Commons

En pionér og foregangsmand for moderne medicin – dét var den danske læge og fysiolog Peter Ludvig Panum (1820-1885). Men hvorfor er Panum ikke almindeligt kendt for sine store bedrifter? Hvad fandt han ud af? Og ville han måske endda være en Nobelpris værdig? I anledningen af Panums 202-års fødselsdag inviterer Videnskabernes Selskab og forskningscenteret PandemiX til et heldagsarrangement om mennesket og videnskabsmanden Panum.  

Panum var på mange måder forud for sin tid, men alligevel er hans virke stort set ukendt – udover Panum Bygningen ved Københavns Universitet og hans studie af mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Men med eksperimenter og laboratoriebaseret forskning løftede Panum det medicinske felt fra middelalderen og ind i den moderne medicin, som vi kender i dag. Han arbejdede bl.a. med karantæne og langvarighed af immunologisk beskyttelse, og han satte også fokus på socialmedicin og livsvilkårs betydning for sundhed og bekæmpelse af sygdom.  

Men hvorfor kender eftertiden ikke Panum for hans banebrydende forskning og metoder? Bliv klogere på en af dansk medicins mest glemte videnskabsmænd, når vi trækker tråde fra Panums forskningsindsats til sporene deraf på moderne dansk forskning og håndteringen af coronapandemien. Arrangementet afholdes lørdag d. 24/9 kl. 10-16 hos Videnskabernes Selskab. For yderligere information om arrangementet, kontakt Birgit Olsen på bo@royalacademy.dk

Program

10.00-10.10 Velkomst ved Thomas Sinkjær, generalsekretær i Videnskabernes Selskab

Indledning ved Lone Frank, videnskabsjournalist og dagens moderator

10.10-10.55 Mennesket Panum/Panum og det moderne gennembrud i moderne medicin
René Flamsholt Christensen, læge og forfatter til bogen “Peter Ludvig Panum - Det moderne gennembrud i dansk medicin”

10.55-11.05 Pause

11.05-11.15 Panums aftryk - internationale perspektiver

11.15-11.45 Samtale: Fysiologens fader - det rationelle eksperiment og et nyt videnskabeligt paradigme i medicin
Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi i samtale med Lone Frank

11.45-13.00 Pause – tid til at gå ud i byen og finde egen frokost

13.00-14.00 Speedforedrag: Perspektiver om Panum

Panum og kolera i Bandholm i 1850
Klaus Larsen, journalist og forfatter

Mikrobiologi i Danmark - fra Panum til SSI
Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi, Syddansk Universitet

Moderne molekylær mikrobiologi med afsæt i Panums forskning
Frank Møller Aarestrup, professor i mikrobiologi, DTU

Hvad skal vi med historiske videnskabsfolk?
Karin Tybjerg, lektor Medicinsk Museion, Københavns Universitet

14.00-14.30 Pause med kaffe og kage

14.30-15.30 Samtalepanel: Panums aftryk på moderne sundhedsvidenskab

Panum-refleksioner
Lone Simonsen, professor i epidemiologi, Roskilde Universitet

Fra Panum til moderne indsigter i immunologi
Søren Buus, professor i immunologi, Københavns Universitet

Fra Panums observationer af mæslinger på Færøerne til moderne matematisk epidemiologi
Viggo Andreasen, lektor i matematik, Roskilde Universitet

Samtalepanel: modereret af Lone Frank

15.30-16.00 Afrunding og tak for i dag


Illustration: Wikimedia Commons

24. sep 2022

10.00-16.00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H. C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

  • Pris:

    Kræver tilmelding. Tilmelding nederst på siden.

Find vej

1 Map

Tilmelding

Spørgsmål

  • Birgit Olsen
  • Akademisk medarbejder
  • +45 3149 0602
  • bo@videnskabernesselskab.dk