Christoph Ellersgaard

Magteliten - om hvordan vi finder ud af, hvem der har magten, og hvordan den forandrer sig

Christoph lecture picture

Christoph Ellersgaard

Magt er et noterisk svært fænomen at få greb om. Alligevel sidder mange med fornemmelsen af, at nogen har mere magt over samfundet end andre, og at værdien af forskellige former for magt forandrer sig over tid. Christoph Ellersgaard vil komme ind på, hvordan man kan få greb om magten og komme med et bud på, hvilke grupper og former for magt der for alvor betyder noget. Foredraget vil vise, hvordan man ved at trække på netværksdata kan komme ud over mavefornemmelser og komme med et forskningsbaseret bud på, hvem - og hvor mange - der har magten. Det gøres ved at bruge netværksanalyse til at finde en lille tæt integreret gruppe i toppen af det danske samfund. Denne gruppe er ikke blot tæt forbundet, men ligner også hinanden, når det kommer til køn, etnicitet, uddannelse, social baggrund, karriereveje og bopæl. Endelig kommer der et dugfriskt bud på, hvordan magteliten har forandret sig de sidste 110 år baseret på et igangværende forskningsprojekt.


Houman_Shutterstock_Gianfranco Vivi

Foto: Shutterstock/Gianfranco Vivi

Christoph Ellersgaard har sammen med en række kolleger i en årrække kortlagt danske eliter. Han er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og er i øjeblikket ansat som lektor i social netværksanalyse ved Institut for Organisation ved CBS. I øjeblikket arbejder forskningsgruppen på at kortlægge danske eliter 1910-2020. Han har desuden tilrettelagt programserien Magtens Stemmer, der bragte kvalitative interviews med elitens nøglemedlemmer på det hedengangne Radio24syv.

Læs mere her: magtelite.dk


Portrætfoto af Christoph Ellersgaard: Anna Holte


26. sep 2022

19.30-21.00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H. C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

  • Arrangement:

    Offentligt Foredrag

  • Pris:

    Gratis.
    Tilmelding nederst på denne side

    Dørene åbner kl. 19.00

Find vej

1 Map

Tilmelding

Tilmeldingen åbner den 12. september kl. 12

Spørgsmål

  • Birgit Olsen
  • Akademisk medarbejder
  • +45 3149 0602
  • bo@videnskabernesselskab.dk