I 1742 ankom en halvstor dreng ved navn Johan til Møns tugt- og manufakturhus. Johan kom fra Odense, hvor han ved byretten var dømt til tugthuset, fordi han havde været ulydig mod sine forældre. Ifølge gældende ret var det en forbrydelse, og vold mod forældre kunne straffes med døden. Lovgivningen var religiøst motiveret, og tog sit udgangspunkt i 4. buds påbud om at ære ens forældre. Med udgangspunkt i sager om ulydige børn, vil foredraget undersøge hvordan konges forpligtelse til at sikre at befolkningen levede gode kristne liv i overensstemmelse med Guds lov blev omsat ikke bare til lovgivning, men også til administrative praksisser og institutioner, der påvirkede folks liv og greb ind i hushold og familiers dagligdag. Dermed fortælles historien om hvordan enevældens undersåtter blev opdraget til gode, religiøse borgere i samspil mellem statsmagt og det enkelte hushold, og hvilke hensyn der formede forståelsen af, hvornår statsmagten måtte gribe ind og f.eks. tvangsfjerne børn.