Livestreaming fra Aarhus Universitet

Hvad Grønlands indlandsis lærer os

Dorthe Dahl-Jensen, professor

Dorthe Dahl-Jensen, professor

I samarbejde med Aarhus Universitet vil Selskabet dette forår transmittere to af De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Aftenens foredrag er med Dorthe Dahl-Jensen, Professor i glaciologi på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Det kræver fremmøde hos Videnskabernes Selskab at deltage i foredraget.

Hør om hvad boringer ned i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, skovafbrænding, vulkanudbrud m.m. i historisk og forhistorisk tid. De dybeste boringer ned i mere end 100.000 år gammel is giver viden om hvor meget havspejlet vil stige i fremtiden.

Hør om hvad boringer ned i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, klimaændringer, skovafbrænding, vulkanudbrud, industrialisering m.m. i historisk og forhistorisk tid. Via boringerne trækker forskerne søjler af is op, såkaldte iskerner. Disse iskerner viser fx at Indlandsisen har mistet masse de seneste tyve år som en reaktion på den globale opvarmning der er sket. Denne afsmeltning har bidraget til at det globale havspejl er steget. Hvor meget vil havspejlet mon stige i fremtiden? Det giver de dybeste boringer, der når flere kilometer ned i lag af is der er mere end 100.000 år gamle, en idé om. De dybeste boringer i Indlandsisen finder fx is fra den sidste mellemistid, dvs. fra 130.000 til 115.000 år siden, kaldet Eem-tiden. Dengang var der 5 ⁰C varmere over Grønland end i dag, og smeltning af Indlandsisen i Eem-tiden bidrog med 2 m til den tids stigning af havspejlet. På trods af den store afsmeltning lå der stadig en stor iskappe over Grønland i hele Eem-tiden. Vi kan lære af Eem-tiden da den er en vigtig analog til det klima vi vil få over Grønland allerede i år 2100.

Billede af grønland - AUlive


Dorthe Dahl-Jensen er professor på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og har desuden en stilling som Canada Excellence Research Chair ved University of Manitoba, Canada, hvor hun forsker i arktisk is, ferskvands betydning for det marine liv i havet og klimaforandringer. Hun er en højt respekteret forsker på globalt niveau. Hun har modtaget adskillige ordener og medaljer for sine forskningsresultater, som er bredt anerkendt og har været offentliggjort i førende videnskabelige tidsskrifter. Hun har modtaget en række prestigefyldte bevillinger både i Danmark og i udlandet.

Dorthe Dahl-Jensen har taget initiativ til og stået i spidsen for flere store internationale projekter med udboring, prøvetagning og fortolkning af data fra iskerner, og hendes forskning har ændret grundlæggende ved vores opfattelse af klimasystemet. (Kilde: Carlsbergfondet)


Foto: AU foto

Portrætfoto: Tobias Bagge

28. feb 2023

19.00-21.00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H.C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

  • Arrangement:

    Livestreaming fra Aarhus Universitet

  • Pris:

    Gratis. 
    Tilmelding nederst på denne side

    Dørene åbner kl. 18.30

Find vej

1 Map

Tilmelding

Spørgsmål

  • Birgit Olsen
  • Akademisk medarbejder
  • 31490602
  • bo@royalacademy.dk