Laura Stidsholt

På nattejagt med vilde flagermus

Laura Stidsholt

Flagermus udgør en fjerdedel af klodens pattedyrsarter og spiller vigtige roller for verdens økosystemer i alt fra regnskove til ørkener. De bruger en sofistikeret sans - nemlig biosonar - til at finde vej og føde i mørket. 

I sin forskning sætter Laura små mikrocomputere på ryggen af flagermus, som kan afsløre hvordan disse fascinerende dyr jager i det fri. I foredraget vil hun fortælle historier om, hvordan hun og hendes kollegaer studerer flagermusene i deres naturlige levesteder, og kaste lys over deres spændende levevis i nattemørket. Hun vil også fortælle om deres nyere forskning, hvor de prøver at finde ud af, hvordan vi som mennesker påvirker flagermusenes evne til at finde vej og mad.


Stor museøre (Myotis Myotis) er en af Europas største flagermusarter med et vingefang op til 45 cm. Foto: Kaloyana Kosseva


Laura Stidsholt er biolog og Villum International Postdoc på Leibniz Institute for Zoo and Wildlife Research i Berlin. Hun forsker i sansefysiologi og jagtadfærd i flagermus. Hun benytter sig af moderne mikrochips til at studere dyrene i det fri og har brugt flere år af sit liv på at jagte flagermus i grotter rundt omkring i verden.


Læs mere:

Laura Stidsholt (@LauraStidsholt) / X (twitter.com)

Foto af Laura Stidsholt: Privat

6. maj 2024

19.30-21.00

  • Sted:

    Videnskabernes Selskab
    H. C. Andersens Boulevard 35
    1553  København V

  • Arrangement:

    Offentligt foredrag

  • Pris:

    Gratis. 

    Dørene åbner kl. 19.00

    Tilmelding her

Find vej



Tilmeldingen åbner den 6. april 2024 kl. 12.00



Spørgsmål

  • Birgit Olsen
  • Akademisk medarbejder
  • 31490602
  • bo@royalacademy.dk