Oasebyen Palmyra i den syriske ørken var i den romerske periode et knudepunkt for den tids globale handel. Handelsforbindelserne gjorde byens borgere så rige og magtfulde, at dronning Zenobia i det sene 3. årh. evt. forsøgte at løsrive byen fra det romerske kejserrige. Det lykkedes og for en kort tid strakte det palmyrenske rige sig fra Anatolien til Egypten.

Palmyra’s rigdom ses reflekteret i byens antikke monumenter og kunst. De berømte gravportrætter, som overklassen fik opsat i deres monumentale grave, giver bl.a. indblik i palmyrenernes dybdegående viden om verden omkring dem. Dertil fortæller portrætterne historier om individet, som altid var del af en større familie. Disse familier tilhørte forskellige stammer, som Palmyra’s samfund var opdelt i. Foredraget giver indblik i byens liv over de tre rigeste århundreder og trækker tråde helt op til moderne tid, hvor byen senest er blevet svært ødelagt som følge af konflikten i Syrien.

Billede til venstre: Gravportræt fra Palmyra. Den såkaldte Skønhed fra Palmyra (foto: Ny Carlsberg Glyptotek)
Billede til højre: Gravtårne i Palmyra (foto: Rubina Raja)

Portrætbillede af Rubina Raja (Fotograf Lars Svankjær)

Rubina Raja er professor i klassisk arkæologi og leder af Grundforskningsfondscenteret Center for Urbane Netværksudviklinger (UrbNet). Rubina har siden 2012 også stået i spidsen for Palmyra Portræt Projektet. Hun har publiceret bredt om Palmyra og portrætkultur i den romerske periode. Rubina er medkurator på særudstillingen Vejen til Palmyra på Ny Carlsberg Glyptotek. I forbindelse med udstillingen publicerede hun et nyt bestandskatalog over Glyptotekets Palmyrasamling, som udgør den største museumssamling af gravportrætter fra Palmyra uden for Syrien. 

Rubina Raja har været medlem af Videnskabernes Selskab siden 2015 og i 2011 var hun med til at stifte Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab. 

Links:


SE FOREDRAGET HER (videoen kan ses fullscreen på Selskabets YouTube-kanal)