Som en del af symposiet Nye videnskabelige vinkler på coronakrisen holdt professor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet 
Andreas Roepstorff et oplæg om usikkerhed, uforudsigelighed og reflektionsrum i coronakrisen.
Videoen kan ses i fuld skærm på Videnskabernes Selskabs Youtube-kanal

Andreas skriver om foredragets indhold:
Coronakrisen handler ikke blot om en virus, der truer med at sprede sig og skabe ravage i kroppe. Vi er alle blevet ramt af en anden effekt af coronakrisen, en voldsom vækst i usikkerhed og uforudsigelighed, der sætter spørgsmål ved stort og småt. Må staten vide, hvem jeg mødtes med i går? Bør bedsteforældre kramme deres børnebørn? Hvilke flyselskaber vil findes om seks måneder? Vi kan følge spredningen af usikkerhed og uforudsigelighed blandt andet i mediebilledet. Men det ser ikke ud til kun at føre til kaos. Hurtigt etableres en række nye handlemønstre og refleksionsrum. Det er måske her, vi kan finde kimen til den læring, coronakrisen også trækker med sig.


Oplægget blev holdt i Videnskabernes Selskabs Gl. Mødesal den 22 juni 2020 for et publikum med behørig corona-afstand og var en del af #royalacademylive.
Symposiets øvrige 20-minutters videnskabelige oplæg kan ses på hjemmesiden her og via Videnskabernes Selskabs Youtube-kanal.