Mandag den 20. september 2021 gav professor i International Politik Ole Wæver et offentligt foredrag om "sikkerhedsliggørelse", geopolitik og globale trusler i Videnskabernes Selskabs Gl. Mødesal.

Magtfulde teknologier kan blive omdrejningspunkt for de kommende årtiers storpolitik. To slags geopolitik brydes. I stormagternes rivalisering, den klassiske geopolitik, er radikalt nye teknologier trumf, en mulig multiplikator af magt. Samtidig truer kunstig intelligens og klimapåvirkninger os alle og bliver dermed en ny mere bogstavelig geopolitik i betydningen ”Jordens Politik”. Kollektiv håndtering af de eksistentielle risici forbundet med disse teknologier forhindres af netop stormagtsrivaliseringen. Når teknologier udvikles i et hemmeligt våbenkapløb, bliver de ikke udformet, reguleret eller anvendt ansvarligt. Begrænsninger er der ikke ”råd” til, hvis modparten for enhver pris ikke må komme først, for hvad kan de så ikke gøre med den overmagt? Teorien om ”sikkerhedsliggørelse” (securitization) kan analysere mekanikkerne i disse konkurrerende konstruktioner af eksistentielle trusler: de fælles trusler versus truslen fra hinanden. Teknologiernes geopolitik vil blive afgjort i det krydsfelt.



Ole Wæver forsker i alt urovækkende. Hvad kan nogen konstruere som så truende, at det retfærdiggør ekstraordinære forsvarsmidler? Er klimaet en sikkerhedstrussel? Er religiøs fundamentalisme? Covid-19? Hvem vil overbevise os om en trussel så stor, at de skal forsvare os for enhver pris? Ole Wæver opfandt for 25 år siden en teori omkring det nye begreb – sikkerhedsliggørelse (securitization) – til at indfange denne særlige form for politik. Han er i dag professor i international politik på KU og medlem af Videnskabernes Selskab siden 2007.

Foto: Shutterstock/Eduard Muzhevskyi
Portrætfoto af Ole Wæver: Lars Svankjær