Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem EliteForsk-priser til nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Alle indstillinger vurderes af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, som indstiller pris- og rejsestipendiemodtagere til uddannelses- og forskningsministeren.

Videnskaberne Selskab afholdte i den forbindelse en spændende foredragsaften med nogle af EliteForsk 2022-prismodtagerne, hvor de fik lejlighed til at give publikum et indblik i de deres banebrydende forskning. 


Foto: Søren Kjeldgaard/Eliteforsk


PROGRAM FOR FOREDRAGSAFTENEN

Kl. 19.00
Velkomst ved Peter Harder, Vicepræsident og klasseformand i Videnskabernes Selskab

Kl. 19.05
Om EliteForsk ved Lone Gram, Bestyrelsesmedlem i Danmarks Frie Forskningsfond

 

Kl. 19.10 
Sune Lehmann
Professor, DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad kan vi lære om mennesker fra vores elektroniske fodaftryk?
Vi tager alle vores smartphones for givet, men set med videnskabens briller er det er faktisk ikke længe siden at folk begyndte at være forbundet 24/7. Nu registreres vores bevægelser, telefonopkald, app forbrug, sociale netværk, internetsøgninger, og dankortbetalinger i store databaser som tilsammen udgør revolutionerende datasæt om menneskers adfærd. Datasæt som var utænkelige for bare 15 år siden. Min forskning handler om hvad vi kan lære om mennesket ud fra sådanne dataset. I foredraget fortæller jeg om resultater indenfor sociale netværk, søvnvaner, og bevægelsesmønstre.

 

Kl. 19.35
Anton Pottegård
Professor, Afdelingen for Klinisk Farmakologi og Farmaci, Syddansk Universitet

En tilfældig translationel fortælling
Nogle gange sker opdagelser fordi man tænker sig om. Oftere sker de på baggrund af et tilfælde. Jeg vil fortælle historien om et projekt der gik op i flammer, og hvordan vi i asken, ved et rent tilfælde, fandt noget, der førte til en masse ny viden. Ved hjælp af sundhedsregistre, petriskåle og forsøg på unge frivillige har vi sikret alt fra bedre behandling af patienter der får blodfortyndende medicin til ny forståelse af hvad sukkersyge gør ved kroppen. Og moralen? Man skal samarbejde med folk der tænker anderledes end en selv. Det er der guldet ligger.

Kl. 20.00
Felix Riede
Professor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Fimbulsommer – nutidens klimaændringer i fortidens perspektiv
Nutidens klimaændringer – og deres interaktion med det som vi i omgangstale kalder naturkatastrofer – er allestedsnærværende. De anses bredt som en kæmpe udfordring for samfundet og noget vi skal tilpasse os til. De seneste års arkæologiske og klimatologiske nybrud omkring fortidens klimaændringer, naturkatastrofer og deres påvirkninger af samfund peger dog også på at den udfordring vi står over for i dag ikke er enestående. I oplægget tager vi på en hurtig rejse igennem nogle tusinde år af Danmarks forhistorie og ser på lige hvordan klimaændringer og naturkatastrofer har påvirket datidens mennesker og samfund. Afsluttende spørg jeg således: Kan vi lære noget af vores fortid?

Kl. 20.25
Anne Ladegaard Skov
Professor, DTU Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet

Materialer med struktur som olympiske ringe: Flydende faststof
Materialer lavet med struktur som i de Olympiske ringe, altså sammenkædede ringe, har i mange år været en teoretisk kuriositet, men først fornyeligt er det blevet muligt at fremstille disse materialer i mængder, der gør, at man faktisk kan verificere teorien. Vi har fremstillet disse materialer i silikone og har vist, at man kan få mange interessante materialeegenskaber frem, også nogle der ikke er forudsagt af teorierne. Vi har blandt andet vist, at man kan lave gummier (også kaldt elastomerer), der opfører sig hovedsageligt som væske: Eksemplificeret ved at en gummibold af sammenkædede polymerer vil flyde ned af en trappe, hvis man lægger den på et trappetrin, men når man samler den op, vil man kunne samle den op i ét stykke. Disse egenskaber åbner op for en hel række af nye applikationer for bløde elastomerer.


Kl. 20.50
Afslutning