Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år fem EliteForsk-priser til nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Alle indstillinger vurderes af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, som indstiller pris- og rejsestipendiemodtagere til uddannelses- og forskningsministeren.
Videnskaberne Selskab afholdte i den forbindelse en spændende foredragsaften med de fem EliteForsk 2023-prismodtagerne, hvor de fik lejlighed til at give publikum et indblik i de deres banebrydende forskning.

Program:
Kl. 19.00
Velkomst ved Marie Louise Nosch, Præsident i Videnskabernes Selskab
Kl. 19.05
Om EliteForsk ved Maja Horst, Bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond
Kl. 19.10
Se forelæsningen her:
Per Borghammer
Professor i nuklearmedicin og neurologi ved Aarhus universitet og overlæge
Parkinsons sygdom - starter den tarmen, i næsen eller i hjernen?
I det 20. århundrede troede man, at Parkinsons sygdom primært var en hjernesygdom med bevægeforstyrrelser. Nu ved vi, at sygdommen rammer hele hjernen og også nervesystemet i andre organer. Patienter bliver forstoppede, taber lugtesansen og har forstyrret drømmesøvn mange år før diagnosen. Den seneste forskning tyder på, at sygdommen starter i tarmen eller næsen og minder en del om kogalskab.
Kl. 19.30
Se forelæsningen her:
Professor i materialekemi ved Aarhus Universitet
Bæredygtige batterier – Til glæde og til gavn
Med den grønne omstilling kommer en kæmpe efterspørgsel på genopladelige batterier. Det udtømmer de materialeressourcer, som batterierne er baseret på. Derfor forsker vi i nye bæredygtige batterimaterialer og nye måder at genanvende materialer på. Det kræver, at vi kigger dybt ind i batteriets kemiske verden og forstår, hvorledes batterierne fungerer helt ned på atomart niveau.
Kl. 19.50
Se forelæsningen her:
Alexander Kai Büll
Professor i protein biofysik ved Danmarks Tekniske Universitet
How does an amyloid fibril form?
When normally soluble proteins form clumps and insoluble aggregate, this can cause disease. When it happens in the brain, it can cause for example Alzheimer’s and Parkinson’s disease.
The protein clumps that we find in the brains of patients of such neurodegenerative diseases are typically in the form of long and straight fibres, called amyloid fibrils. I have devoted much of my career until now to finding out how such amyloid fibrils form and grow. In this lecture, I will present some of what we have learned about how the amyloid fibrils linked to Parkinson’s disease form, grow and multiply.
This lecture will be in English
Kl. 20.10
Se forelæsningen her:
Eline Lorenzen
Lektor og viceinstitutleder for forskning ved GLOBE-instituttet ved Københavns Universitet
Molekylær naturhistorie: Et vindue til fortiden, der gør det muligt at kigge ind i fremtiden
I spændingsfeltet mellem molekylærbiologi og naturhistorie belyser vi fortidens dynamiske samspil mellem natur og klima. Med analyser af DNA og isotoper udvundet af nuværende og forhistoriske dyr undersøger vi, hvordan arterne er blevet påvirket af tidligere tiders miljøændringer. Denne viden muliggør, at vi mere præcist kan bestemme, hvordan arterne og deres økosystemer vil påvirkes i den nærmeste fremtid af nuværende globale klimaforandringer.
Kl. 20.30
Se forelæsningen her:
Poul Fritz Kjær
Professor ved Copenhagen Business School
Blomster, tid og demokrati
Når man køber en buket blomster hos blomsterhandleren, i supermarkedet eller hos Interflora til dem vi holder af, så har det implikationer for vores forestilling om tid, normer, demokrati, og hvad et samfund er. Hvordan det hænger sammen, er temaet for dette foredrag om globale værdikæder i retslig, historisk og sociologisk perspektiv.
Kl. 20.50
Tak for i aften