Mød nogle af landets bedste forskere i en underholdende og let tilgængelig podcastserie om, hvordan vores hverdag og samfund er skabt på skuldrene af videnskab. Uden Einstein, ingen GPS, uden Montesquieu, ingen tredeling af magten, og uden kryptering, intet sikkert internet. I hver episode undersøger vi sammen med en fremtrædende forsker ting og steder, der aldrig var blevet til noget uden tidligere tiders originale grundtanker.

Lyt med her. 


Fra Jyske Lov til Netarkivet – sådan kortlægges det danske sprogs historie. Med projektleder Marita Akhøj Nielsen

Sæson 3, episode 6.

Det danske sprog udvikler sig hele tiden. I denne episode hører vi om, hvordan dansk opstod, og hvordan sproget udviklede sig fra før middelalderen og frem til det sprog, vi taler i dag. På det Kongelige Bibliotek i København bladrer vi i nogle af vores ældste tekster, fx Jyske Lov fra år 1241, der kan fortælle, hvordan vi talte og skrev dengang. Men vi kigger også på de susende computere, som i dag gennemtrawler og samler tekst fra den danske del af internettet. Eksperten i Grundtanker er denne gang Marita Akhøj Nielsen, projektleder i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.


Laserlys og fiberkabler i fremtidens bæredygtige internet. Med professor Leif Oxenløwe.

Sæson 3, episode 5.

Internettet er en kolossal strømsluger. Man anslår, at det står for cirka ni procent af verdens elektricitetsforbrug og omtrent to procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Samtidig vokser datatrafikken med omkring 20 procent om året, og derfor risikerer vi, at internettets elektricitetsforbrug vil eksplodere. Kort sagt, har vi brug for bedre og mere energieffektiv teknologi. For eksempel ved at lave mere effektive lasere, der kan sende utrolige mængder data over lange afstande – samtidig med, at de bruger mindre strøm.

Professor Leif Katsuo Oxenløwe og hans kolleger på Institut for Elektroteknologi og Fotonik på DTU har verdensrekorden i at overføre data via laserlys, og de arbejder intenst på at på at gøre nogle af internettets kerneteknologier langt mere energieffektive, så vi også i fremtiden kan streame video og holde onlinemøder – og anvende nye tjenester som kunstig intelligens – uden at forværre den i forvejen truende klimasituation.


Spontane erindringer – en genvej til fortiden. Med professor Dorthe Berntsen.

Sæson 3, episode 4.

Husker du…? At kunne huske, da man blev student, fik sit første barn, eller bare, hvad man så i biografen forleden, er essentielt for at være et menneske. Uden erindring ville vi ikke vide, hvem vi sover i dobbeltsengen med, hvorfor der ligger en hund ude i gangen eller genkende vasen, der står i vindueskarmen.


En normal erindring tager 10-15 sekunder at huske på. I hjernesammenhæng er 10-15 sekunder som et tog i snevejr: ufattelig langsomt. Meget hurtigere er til gengæld de spontane erindringer, som professor Dorthe Berntsen forsker i. De opstår nærmest ud af det blå og får os til at huske farfars osteånde, en høj trætop vi kravlede op i som barn eller myrerne, vi brændte med forstørrelsesglasset. Spørgsmålet er, hvorfor de opstår, og hvad de gør godt for. Lyt med!


Danmark var ”hotspot” i bronzealderens Europa. Med professor Karin Frei. 

Sæson 3, episode 3.

De danske bronzealderhøje ligger spredt rundt i landskabet, så vi næsten glemmer at lægge mærke til dem. Men højene rummer sande skatte af bronzealdersværd, lig og mærkelige genstande, der stammer fra en tid for 2500-3500 år siden. De genstande, kister og lig kan vi i dag analysere via blandt andet det tværfaglige forskningsfelt arkæometri, hvor arkæologi møder naturvidenskab. Professor Karin Frei bruger strontiumisotop-analyser, hvor man ser på forholdet mellem to versioner af grundstoffet strontium for at komme fortidens gåder nærmere. Og der er mange uløste gåder, ikke mindst, når hun fortolker sine data om Egtvedpigen, Ølbykvinden og en troldmand fra Lyngby. Det tyder på, at Danmark var vigtigere, end vi hidtil har forestillet os. Lyt med!


Museerne fortæller vores fælles historie. Med professor emerita Kirsten Drotner. 

Sæson 3, episode 2.

I Danmark har vi omkring 250 museer, og de er alle sammen vigtige for vores forståelse af vores fælles fortid, samtid og måske endda fremtid. Museerne i Danmark har en lang tradition fra blandt andet De Kongelige Samlinger i 1700-tallet. Dengang samlede man på, hvad man kunne kalde ”alt godt fra havet”, og man besværede sig ikke for at udstille genstandene for andre end kongelige og adelige. I dag er museernes rolle som kulturinstitutioner lige så vigtig som det at stemme, deltage i foreningsliv eller gå på biblioteket. For museerne fortæller vores fælles historie.


Den sidste hvide plet på Vandkortet. Med professor Ronnie Glud. 

Sæson 3, episode 1.

Professor Ronnie Gluds arbejdsdag er temmelig speciel: Den foregår nemlig ofte på et gyngende forskningsskib midt ude i Stillehavet, hvor han er i færd med at sænke utroligt dyre robotter ned på havets dybeste bund. Dernede er det mørkt og koldt, og der er et tryk, der kan gøre plastik flydende. Alligevel er der masser af liv i dybet. Som med alt andet liv handler det om tilpasning, så et væld af mikrober og vandlopper på størrelse med en halv arm trives i dybet.


Software vi kan stole på. Med professor Kim Guldstrand. 

Sæson 2, episode 5

Vi lever efterhånden i et gennemdigitaliseret samfund, hvor software ikke bare findes i computere, men også styrer stort set alting omkring os – lige fra opvaskemaskiner over trafiklys til hele vores elnet.
Men hvordan kan vi stole på, at de digitale systemer gør, som de skal, så vi ikke pludselig mørklægger hele hovedstadsområdet, eller bilen laver en katastrofeopbremsning helt af sig selv?
Professor Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet har i en årrække arbejdet både med at optimere anvendelsen af avanceret software til at styre vores infrastruktur og med at lave systemer, som vi kan "stole på”. Og det er en indsats, der rækker helt tilbage til den engelske pioner Alan Turing.


Med urmennesket i stemmeboksen. Med professor Michael Bang Petersen. 

Sæson 2, episode 4

De fleste af os vil nok helst føle, at vi har tænkt grundigt over tingene, når vi beslutter, hvor vi skal sætte krydset, og hvem vi vil stemme på ved et valg. Men på mange måder er det urmennesket inden i os, der bestemmer. Eller rettere: Den evolutionære bagage, vi har med os fra utallige generationer.

Professor Michael Bang Petersen forsker i sammenhængen mellem evolution, psykologi og politik og kan trække tråde fra Darwins tanker om naturlig selektion til fake news, coronakrisen og til, hvordan store overarme kan være med til at influere vores politiske ståsted.


Statistik: Når tal fortæller. Med professor Susanne Ditlevsen. 

Sæson 2, episode 3

Korrelation, stikprøve, falske negative og andre af statistikkens principper er udviklet gennem århundreder og har større betydning i vores hverdag, end de fleste forestiller sig. For eksempel har coronapandemien givet os en syndflod af data, prognoser, undersøgelser og grafer, men hvordan fremkommer de, og hvad betyder de? 

Professor Susanne Ditlevsen guider os igennem statistikkens historie – det handler både om læger, der ikke vasker hænder, og om sømænd med skørbug – og om hendes egen forskning, der blandt andet undersøger narhvaler ved Grønlands kyst.


IL-6: Sådan påvirker motion kroppen. Med professor Bente Klarlund. 

Sæson 2, episode 2

Vi har vidst i tusinder af år, at vores kroppe har godt af fysisk aktivitet – også selvom det først rigtigt er i moderne tid, at vi har tid og overskud nok til at ‘dyrke motion’. Det var dog længe et mysterium præcis hvorfor, musklernes sammentrækninger havde sådan en gavnlig virkning.

Men i begyndelsen af 00’erne fandt professor Bente Klarlund en vigtig brik i puslespillet, da hun lokaliserede stoffet IL-6, som udgør en central del af den såkaldte ‘exercise factor’. Hun kalder selv fundet et lykkeligt sammentræf, som blandt andet skyldes en mangeårig dansk grundforskning i muskler, opkomsten af ny teknologi og hendes egen forståelse af inflammation.


Øl: fuld af videnskab. Med professor og forskningsdirektør på Carlsberg, Birgitte Skadhauge. 

Sæson 2, episode 1 

Øl har eksisteret i omkring 10.000 år. Men det er ikke sikkert, at vi moderne danskere lige sådan ville genkende øl fra fortiden ved første tår. I begyndelsen var det nemlig en slags grødet masse, som man drak med sugerør for at undgå bundfaldet.

Gennem historien har øl undergået en kæmpe udvikling, både i forhold til ingredienserne, smagen og selve produktionen – og det er ikke mindst forskernes skyld.

I denne episode af Grundtanker er vi på tur i Carlsbergs drivhus-laboratorium. Her prøvesmager vi bl.a. nye øltyper i pilotbryggeriet sammen med professor og forskningsdirektør Birgitte Skadhauge. Hun fortæller om de genvidenskabelige forskningspionerer, om udviklingen af nye kornarter og om samspillet mellem grundforskning og øludvikling.


Fortidens smerte gav os nutidens sundhedsvæsen. Med professor Anne Løkke. 

Sæson 1, episode 8

I dag har vi et sundsvæsen, der hjælper flere hundrede tusinde patienter hvert eneste år – ofte ud fra de nyeste videnskabelige landvindinger. Sådan var det langt fra for 250 år siden, hvor gennemsnitslevealderen var ca. 45 år. Forandringen er skabt på et fundament af forskning, lovgivning og grundtanker, der i sin tid var nyskabende, men i dag er en naturlig del af den helbredelse og oplevelse, vi har på bl.a. landets sygehuse, hvor vi fx har en fælles sygesikring.


Kryptering: Uden hemmeligheder er internettet ubrugeligt. Med professor Ivan Bjerre Damgård. 

Sæson 1, episode 7

Professor Ivan Bjerre Damgård er en af verdens førende kryptologer – ekspert i hemmeligholdelse af data. I denne episode fortæller han, hvorfor kryptografi er så vigtig, tager os med tilbage til oldtidens hemmelige koder og beretter om sin egen banebrydende forskning.

For vi bruger det hele tiden – internettet. Vi sender billeder og e-mails, som ingen andre må kunne se eller læse. Vi kontrollerer vores penge, forsikringer og sundhedsoplysninger via internettet. Trafiklys, energiforsyning, dankortterminaler – alt sammen er sluttet til internettet. 
Og ingen har kontrol over hvilke veje, de mange informationer tager kloden rundt, før de når frem til den rette modtager. Alle med onde hensigter kan derfor se eller læse med og bruge oplysningerne til at udløse den store personlige eller samfundsmæssige katastrofe. Derfor er det altafgørende, at kun den rigtige modtager har nøglen til at låse beskeden op.


Fænomenologi – når filosofi behandler psykisk syge. Med professor Dan Zahavi. 

Sæson 1, episode 6

Tag med på opdagelsesrejse ind i vores sind, hvor bevidsthed, selv og opfattelsen af verden smelter sammen. Fænomenologien har som filosofisk retning haft stor medvind de seneste år. Den trækker på nogle af fortidens store filosoffer og bruges både i hjerneforskning og i behandlingen af psykisk syge.


Einstein lærte os at finde vej. Med professor Jeppe Dyre. 

Sæson 1, episode 5

GPS’en er et teknologisk vidunder, der hjælper os med at finde vej. Men havde det ikke været for verdens bedst kendte videnskabsmand, Albert Einstein, og hans to relativitetsteorier – den specielle og den generelle – så ville vi aldrig komme frem. Ikke, at han selv nogensinde tænkte, at teorierne kunne bruges på den måde.

Men hvorfor? Lyt til episoden, hvor professor i fysik ved RUC Jeppe Dyre guider os fra Roskilde til København uden GPS og undervejs viser rundt i Einsteins relativitetsteorier og hele teknologien bag GPS'en.


Grøn økonomi – naturlige begrænsninger for vækst. Med professor Peter Birch Sørensen. 

Sæson 1, episode 4

Vi ved det godt: Isen smelter på begge poler. Dyrene dør i et hurtigere tempo, end vi mennesker nogensinde har oplevet før. Og mange af verdens storbyer bliver dagligt dækket af smog.

Men faktisk har økonomiske forskere i mere end to hundrede år gjort sig tanker om, hvad der er på spil, og hvad vi som samfund burde gøre ved den ulige balance mellem miljø og økonomisk vækst. For uden natur, ingen økonomi.

Måske gør vi ikke nok, når vi tænker på problemernes omfang, men dagens forskere i grøn økonomi – de såkaldte ressourceøkonomer – havde ikke bare stået i problemer til halsen, men på aldeles bar bund, havde det ikke været for fortidens grønne økonomer.

I denne episode tager økonomiprofessor, tidligere overvismand og tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen os med på en tur gennem de seneste århundreders grundtanker om miljø og økonomisk aktivitet – og hans egen kommende simulationsmodel ”Grøn Reform”.


Nanoteknologi – en mikroskopisk verden fuld af muligheder. Med professor Anja Boisen. 

Sæson 1, episode 3

Når forskerne bevæger sig ned i en verden, der kun fylder én milliontedel af en millimeter, så kan meget pludselig lade sig gøre. Hør om mikroskoper, der kan flytte rundt på enkelte atomer, om nanopartikler, der kan fortælle, om du har haft corona, og om en teknik, der kan hjælpe mennesker med leukæmi.

Rundviser på turen ned i den mikroskopiske verden er fysiker og professor Anja Boisen fra DTU, der er en af verdens førende forskere i, hvad der sker, og hvad vi kan, når vi flytter rundt på naturens mindste bestanddele.


Med retsvidenskaben kom friheden. Med professor Mikael Rask Madsen. 

Sæson 1, episode 2

Vores danske retsstat blev mildest talt ikke til med et fingerknips. Det krævede århundreders nytænkning, kampe og en konge, der bandt sin søn til et giftigt løfte, inden han døde af blodforgiftning.

Denne episode handler om, hvordan lov og ret kom til Danmark, og om de retsvidenskabelige grundtanker, som har dannet fundament for nutidens danske retsstat.

Mikael Rask Madsen, professor og centerleder ved iCourts – Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole, tager os på en tur rundt om Slotsholmen – Danmarks magtcentrum.


DNA – et billede af det usynlige. Med professor Eske Willerslev. 

Sæson 1, episode 1

DNA er koden for det mest komplekse, vi kender til i universet – selve livet. Tag sammen med Professor Eske Willerslev til søen i Fælledparken i København, som var centrum for Willerslevs første opsigtsvækkende opdagelser, som gav genlyd verden rundt. I episoden fortæller han om DNA’s rolle i at overvåge naturen og i at opklare forbrydelser.

For 25 år siden kæmpede den – nu – verdenskendte danske DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik, Eske Willerslev, hårdt for sine idéer om, at ældgammelt DNA kan findes overalt i naturen. Dengang anede han ikke, at han støbte det videnskabelige fundament til en helt ny forskningsgren, der kan beskrive en verden, vi ikke kendte før.