Frans Gregersen

Om de 2000 ord som H.C. Ørsted indførte i det danske sprog

Frans Gregersen

H.C. Ørsted foreslog, og brugte selv, ca. 2000 nye danske ord som fagtermer. De to vigtigste succeser er ordene ’ilt’ og ’brint’, men der var mange flere, som ikke blev brugt af andre end ham selv. I foredraget sættes Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst: Ørsted stod for det naturvidenskabelige gennembrud i det danske forskningslandskab, og hans politiske overbevisning tilsagde, at almindelige mennesker skulle engageres; derfor dansk terminologi.

Derefter gennemgås baggrunden for de to signifikante succeser – Ørsted havde bl.a. kontakt med den danske sprogforsker Rasmus Rask, som frarådede brugen af ordene ”ilt” og ”brint”. Endelig kontrasterer Frans Gregersen succeserne med en vigtig fiasko, før han afslutter med at se på Ørsteds praksis i forhold til nutidig sprogpolitik.

Portrætfoto: privat

Frans Gregersen er cand.mag. i lingvistik og sprogpsykologi. Han blev dr.phil. i 1991 og var fra 1996 til 2018 professor i dansk sprog ved Københavns Universitet. Fra 2005 til 2015 var han leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, i daglig tale kaldet Sprogforandringscentret, på Københavns Universitet. Han var derefter leder af et projekt om Dansk talt i USA og Argentina (Danske Stemmer) og er nu formand for Advisory Board på et projekt om den danske sprogvidenskabelige strukturalismes historie (Infrastructuralism).


****Ændring i programmet****
Arrangementet begynder kl. 18:00 med et kort foredrag om “Ørsted og Øl” af professor emeritus Helge Kragh. Kl. 18:15 er der uddelingen af H.C. Ørsted medaljen i bronze med efterfølgende reception, hvor man kan nyde den nye særlige "Experimenta" øl, brygget i anledning af H.C. Ørsted jubilæumsåret. Aftenens hovedforedrag begynder kl. 19:30. Ændringerne i programmet skyldes at Københavns Universitet lukker lokalerne kl. 21.



* * * * * * * * * *

LIMITED EDITION - til arrangementet serveres den til 200-årsdagen bryggede Ørsted øl ”Experimenta”. Øllen har noter af peber og er blevet til i et samarbejde mellem Husbryggeriet JACOBSEN, Carlsberg Laboratorium, Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab.


Foredraget er del i en serie af foredrag organiseret af Selskabet for Naturlærens Udbredelse og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i anledning af fejringen af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820.


Covid-19 forholdsregler

Vi følger selvfølgelig sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med Covid-19. Der vil derfor være opstillet obligatorisk afspritning til hænder og du bedes holde god afstand til de andre deltagere. Desuden er der et begrænset antal deltagere til foredraget, så vi kan holde den nødvendige afstand. Du bedes derfor venligst melde afbud, hvis du bliver forhindret, så det er muligt for en anden at få din plads.


7. sep 2020

18.00-21.00

  • Sted:

    Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen
    Universitetsparken 5
    2100  København Ø

  • Arrangement:

    HCØ2020 Offentlige Foredrag

  • Pris:

    Gratis
    Tilmelding nederst på denne side

    Dørene åbner kl. 18.00

Foredragsrækken er støttet af Carlsbergs Mindelegat og Carlsbergfondet

Find vej

1 Map

Se foredraget her

Spørgsmål

  • Mette Miller Danielsen
  • Programkonsulent
  • 33435314
  • mda@royalacademy.dk