Følg med online når forsker-duoer fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi deler af deres viden

Forskningens Døgn 2021

Forskningens Døgn

Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi har fornøjelsen at invitere til en foredragsaften med tre dobbeltforedrag med seks fremtrædende forskere. 

Foredragene bliver LIVE TRANSMITTERET fra den smukke Gl. Mødesal i palæet på H.C. Andersens Boulevard 35.

PROGRAM FOR FOREDRAGSAFTEN

Kl. 18.30    Velkommen v/ videnskabsformidler og moderator Line Friis Frederiksen

Kl. 18.40    Året der forsvandt: COVID-19 og Danmark. Lone Simonsen og Kristian Cedervall Lauta 

Kl. 19.30    Kemiske innovationer der vil ændre verden! Karl Anker Jørgensen og Kirsten M. Ø. Jensen

Kl. 20.20    Det danske samfunds eliter 1536-2021. Gunner Lind og Christoph Houman Ellersgaard

Kl. 21.10    Tak for i aften v/ Line Friis Frederiksen


HVOR KAN JEG SE FOREDRAGENE?

Følg foredragene LIVE her på siden og på Videnskabernes Selskabs Facebookside.
Når du ikke lige at få det hele med, kan alle foredragene ses efterfølgende på Selskabets hjemmeside, Facebook og Youtube-kanal.

KAN JEG STILLE SPØRGSMÅL?

Ja, du kan enten sende en mail til kdvs@royalacademy.dk eller skrive dit spørgsmål i kommentarfeltet på Facebook-begivenheden. Så vil moderator tage så mange spørgsmål, som der er tid til, videre til oplægsholderne.


ÅRET DER FORSVANDT: COVID-19 OG DANMARK

COVID-19 har skabt den største krise i moderne Danmarks historie. 
I denne strukturerede samtale vil professorerne Lone Simonsen og Kristian Cedervall Lauta diskutere hvad vi gjorde, hvad vi har lært, og hvordan vi skal forberede os på morgendagens pandemier. I spændet mellem pandemiologi og katastrofeforskning vil de to berøre opløbet til nedlukningen i marts sidste år, strategien for bekæmpelse af epidemien i Danmark og internationalt, og endelig hvad COVID-19 har lært os som samfund om bekæmpelse af epidemier konkret og kriser generelt. De to samtalepartnere vil igennem en række temaer forsøge at forstå COVID-19 både fra et epidemiologisk perspektiv og som en samfundskrise. Vi håber at blive klogere på, hvor de to perspektiver adskiller sig fra hinanden og at finde steder, hvor de to perspektiver kan blive bedre eller mere præcise i mødet med hinanden. 

Lone Simonsen er efter 30 år i USA som forsker i epidemiske sygdomme vendt tilbage til Danmark som professor i Instituttet for Naturvidenskab og Miljø på RUC. Her leder hun det nye PandemiX center som bedriver tværfaglig forskning i historiske pandemier og COVID-19. Med udgangspunkt i matematiske og statistiske modeller har hun i sin karriere undersøgt Den Spanske Syge og andre influenzapandemier, samt Ebola, SARS, HIV/AIDS, tuberkulose – og senest COVID-19 pandemien. 
Efter en ph.d. i populationsgenetik fra University of Massachusetts Amherst i USA har Lone uddannet sig som ”sygdomsdetektiv” på CDC i Atlanta/USA, og arbejdet som epidemiologiforsker på WHO i Genève/Schweiz og National Institutes of Health i Bethesda/USA. Hun bistår de danske sundhedsmyndigheder under COVID-19 pandemien.

Kristian Cedervall Lauta, professor i retsvidenskab med speciale i katastrofer og klima. Kristians forskning handler om ret, rettigheder og ansvar før, under og efter katastrofer, og han har, fra det perspektiv, fulgt COVID-19-krisen tæt. Han er formand for katastrofeforskningscenteret COPE, og medlem af ledelsen for Københavns Universitets bæredygtighedsforskningscenter.

*  *  *  *  *  *  *  *



KEMISKE INNOVATIONER DER VIL ÆNDRE VERDEN!

I anledning af 100-året for dannelsen af International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC) offentliggjorde IUPAC en liste over 10 kemiinnovationer - teknologier imellem opdagelse og kommercielt produkt - de tror vil ændre verden.

To af de kemiinnovationer, en ny type Li-ion batterier og organokatalyse, vil være temaet for foredrag af Kirsten M. Ø. Jensen og Karl Anker Jørgensen. 
Kirsten vil beskrive hvordan fremtidens energiteknologier udvikles ved at designe nye materialer. Det er et materiales atomare struktur, der afgør hvordan det virker i f.eks. et Li-ion-batteri, og udviklingen af nye teknologier kræver derfor kemisk indsigt på atomart niveau. 
Karl Anker, som er en af grundlæggerne af organokatalyse, vil fortælle om denne nye form for katalyse som har skabt nye bæredygtige kemiske processer til fremstilling af molekyler som bl.a. har fundet anvendelse i medicinalindustrien.

Karl Anker Jørgensen er professor i kemi ved Aarhus Universitet. Han har ledet en stor international forskningsgruppe som har udviklet nye katalytiske reaktioner baseret på enzymernes principper i naturen. Han har inden for de sidste par år modtaget bla. Carlsbergfondets Forskningspris, Ørsted medaljen i guld, Marie Curie medaljen og European Chemistry Fellow.

Kirsten M. Ø. Jensen er lektor i kemi på Københavns Universitet. Hun opnåede sin Ph.d. fra Aarhus Universitet i 2013, og efter et forsker-ophold i USA, etablerede hun i 2015 sin forskningsgruppe i København. Gruppen forsker i energimaterialer, og hun er særligt optaget af at forstå sammenhænge mellem atomar struktur og materialefunktion.

*  *  *  *  *  *  *  *



DET DANSKE SAMFUNDS ELITER, 1536-2021

ELITE bliver ofte til et skældsord. Men det er også et videnskabeligt begreb. Samfundets eliter er vigtige at studere på grund af den indflydelse deres handlinger har på alle menneskers liv.

I forhold til eliterne kan man stille mange spørgsmål: Hvilke samfundsklasser kan betragtes som elite? Hvordan defineres de af mennesker omkring dem og af forskere? Hvilke resurser råder de over, og hvad er deres spillerum for at bruge dem? Hvordan kommer mennesker ind og ud af en elite? Hvordan ændrer det hele sig over tid?

De to oplæg vil fortælle om det danske samfunds eliter på hver sin måde. Det første ridser udviklingen op på meget langt sigt. Det beskriver eliterne de sidste 500 år, med et lille kig tilbage på de 500 år der gik forud. Det andet oplæg sætter projektøren på det danske samfund nu med et blik tilbage på de sidste hundrede år.

Gunner Lind er professor i historie ved Københavns Universitet og har blandt andet forsket i den danske enevældes eliter af officerer og embedsmænd, i netværk mellem venner, patroner og klienter, og i nationalismens betydning for eliterne.

Christoph Houman Ellersgaard er sociolog og adjunkt på Copenhagen Business School, hvor han kortlægger den danske magtelite og dens netværk. I øjeblikket er han med i et projekt, der undersøger udviklingen i danske eliter fra 1910 og frem ved hjælp af mere end 30.000 biografier fra Kraks Blå Bog.

28. apr 2021

  • Sted:

    live-foredrag her på siden og på Facebook

     ONLINE

  • Arrangement:

    Forskningens Døgn

  • Pris:


Line Friis Frederiksen er aftenens moderator (foto: Agnete Schlichtkrull)

Tilmelding

Foredraget bliver optaget uden publikum og kan følges live her på siden eller på Selskabets Facebook side 


Har du ikke mulighed for at følge med LIVE, kan hele foredraget ses efterfølgende enten her på siden eller på Selskabets YouTube kanal


Spørgsmål

  • Mette Miller Danielsen
  • Programkonsulent
  • 33435314
  • mda@royalacademy.dk