På H.C. Andersens Boulevard, lige over for Glyptoteket, finder du Videnskabernes Selskabs og Carlsbergfondets fælles hjem. Her har vi boet siden 1899. Og i dag kan du komme med på rundtur indenfor med Selskabets tidligere redaktør og medlem Marita Akhøj Nielsen.
Rundvisningen starter i de historiske sale på 1. etage, hvor mange store videnskabsfolk gennem tiden har holdt oplæg om deres forskning. Til daglig udgør lokalerne rammen for Selskabets møder og konferencer. Og det er her, du kan se P.S. Krøyers berømte maleri "Et møde i Videnskabernes Selskab", som er det største bestillingsværk fra Krøyers hånd – nogensinde.
I de omgivende værelser er der malerier, møbler, medaljer og sjældne bøger samlet af Selskabet gennem flere hundrede års historie – en historie, du bliver fortalt undervejs. Vi skal bl.a. et smut omkring den tid, hvor Selskabet havde fysikeren Niels Bohr til præsident – i år er det nemlig præcis 100 år siden, at han modtog Nobelprisen.
Vi slutter på 3. sal, hvor vi holder vores offentlige foredrag, flankeret af Erik A. Frandsens farverige, moderne mosaik. I anledningen af Forskningens Døgn vil der være hele tre dobbeltforedrag med forskermedlemmer fra Selskabets egne rækker og fra Det Unge Akademi. Og her er det godt, at vi allerede har stiftet bekendtskab med Niels Bohr – for ham skal vi nærmere ind på i løbet af aftenens foredrag.
TILMELDING TIL RUNDVISNING
Der er begrænset antal pladser - tilmelding er påkrævet.
Max. 3 personer pr. tilmelding.
Tilmelding til rundvisning kl. 15.00-15.50 (åbner den 25. marts kl. 12)
Portrætbillede af Liselotte Højgaard: Ida Wang.
Portrætbillede af Alicia Lundby: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
Fysikkens metoder til at belyse sygdomsmekanismer
Det første dobbeltforedrag med overskriften 'Fysikkens metoder til at belyse sygdomsmekanismer' afholdes af Liselotte Højgaard, ledende overlæge, professor dr. med. ved Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Rigshospitalet og Alicia Lundby, professor MSO ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
PET-skanning til kræftdiagnostik - fra Niels Bohrs grundforskning til nutidens hospitalsafdelinger v. Liselotte Højgaard
PET-skanning, eller Positron Emissions Tomografi, er en avanceret billeddiagnostisk metode, der anvendes til at stille diagnosen ved kræftsygdom. Med den nye QUADRA-superskanner kan patienterne skannes lynhurtigt og med meget lav stråledosis og så skånsomt, at børn kan skannes uden bedøvelse, selv om de ikke kan ligge stille.
Liselotte Højgaards forskning går ud på at udvikle PET-metoderne, herunder ved hjælp af AI. I foredraget vil hun vise teknikken, gennemgå det historiske udgangspunkt fra Niels Bohr og George de Hevesy og deres kvantemekanik og tracerteknik – grundlaget for vores dages nuklearmedicin. Desuden vil hun vise patient cases med PET/CT-billeder.
Undersøgelse af hjertets molekylære remodellering under sygdom v. Alicia Lundby
Alicia Lundbys forskningsområde er den molekylære opbygning af vort hjerte og søgen på viden om, hvordan det molekylære landskab ændres i hjertesygdomme. Denne viden er essentiel, for at man kan kortlægge de molekylære mekanismer bag sygdommene.
Tilgangen til undersøgelserne er baseret på globale analyser af alle proteiner i hjertet. Forskerne kvantificerer proteiner og signalveje i hjertet med det formål at identificere proteiner og signalnetværk, som er forkert regulerede i sygdomstilstanden. Denne tilgang tillader dem at skitsere den molekylære arkitektur af hjertet og undersøge de molekylære ændringer, der ligger til grund for hjertesygdomme.
I dette foredrag vil Alicia Lundby forklare rationalet og essensen af deres tilgange og vise eksempler på, hvad de har lært om mekanismerne bag sygdomme fra deres forskning.
TILMELDING TIL FYSIKKENS METODER TIL AT BELYSE SYGDOMSMEKANISMER
Der er begrænset antal pladser - tilmelding er påkrævet.
Max. 3 personer pr. tilmelding.
Tilmelding til foredraget kl. 16.00-16.45 (åbner den 25. marts kl. 12)
Portrætbillede af Tomas Bohr: Dennis van Esch.
Portrætbillede af Emil J. Bjerrum-Bohr: Ola Jakup Joensen/NBI.
Niels Bohr som videnskabsmand og inspirationskilde: To af hans efterkommere fortæller om hans betydning for deres livssyn og videnskabelige arbejde
Det andet dobbeltforedrag med fællestitlen 'Niels Bohr som videnskabsmand og inspirationskilde: To af hans efterkommere fortæller om hans betydning for deres livssyn og videnskabelige arbejde' afholdes af Tomas Bohr, professor ved DTU Fysik, Danmarks Tekniske Universitet og Emil J. Bjerrum-Bohr, lektor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.
Tomas Bohr:
Niels Bohr havde en legendarisk evne til at inspirere sine omgivelser – kolleger, venner, børn, ja selv børnebørn. Som barnebarn var Tomas Bohr heldig nok til at nå at opleve ham og mærke hans usædvanligt sammenhængende og inspirerende personlighed.
Thomas' eget arbejde som forsker har ikke handlet om atomers og elektroners bevægelse, men om makroskopisk bevægelse, som kan blive kaotisk og derfor næsten lige så uforudsigelig som i kvantemekanikken. Tilsvarende kan strømninger i væsker give anledning til instabiliteter, som kan gøre det meget svært at forudsige bevægelsens præcise forløb. Faktisk er det for nyligt foreslået, at man kan imitere kvantemekanikkens mysterier med noget så dagligdags som dråber, der hopper på en væskeoverflade.
Tomas Bohr vil i foredraget fortælle om dette og om, hvordan Niels Bohrs tanker om komplementaritet kan bruges til at forstå rækkevidden af disse ideer.
Emil J. Bjerrum-Bohr:
Emil J. Bjerrum-Bohr er et af Niels Bohrs mange oldebørn. Han viderefører i dag hans oldefars stolte forskningstradition inden for naturvidenskaberne.
Einsteins almene relativitetsteori forudser tyngdebølger i Universet, men indtil for nyligt var sådanne vibrationer af Universet kun teori. Gennem et utroligt eksperiment, Large Interferometer Gravitational Observatory (LIGO), observerede de for første gang tyngdebølgevibrationer i 2015.
For at forstå hvordan tyngdebølger udbreder sig i rummet og hvad der sker, når sorte huller tiltrækker hinanden, er der brug for at forstå tyngdekraften bedre, så de udregner de teoretiske konsekvenser af Einsteins teori og sammenholder resultaterne med observationer. Et beregningsalternativ er at bruge Niels Bohrs kvantemekaniske princip, der forudsiger, at klassisk fysik opstår i kvantemekanikken, når kvantetallene er tilstrækkeligt store. Dermed kan kvantemekanik bruges til at forstå tyngdebølger bedre.
TILMELDING TIL NIELS BOHR SOM VIDENSKABSMAND OG INSPIRATIONSKILDE: TO AF HANS EFTERKOMMERE FORTÆLLER
Der er begrænset antal pladser - tilmelding er påkrævet.
Max. 3 personer pr. tilmelding.
Tilmelding til foredraget kl. 17.00-17.45 (åbner den 25. marts kl. 12)
Portrætbillede af Morten Kjærgaard: Ola Jakup Joensen/NBI
Kvantecomputeren: En opdatering fra frontlinjerne
Det tredje dobbeltforedrag med fællestitlen 'Kvantecomputeren: En opdatering fra frontlinjerne' afholdes af Matthias Christandl, professor ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet og Morten Kjærgaard, lektor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.
Computerkraft er blevet en central del af alles hverdag. Alt lige fra GPS’er til at finde vej til avancerede klimamodeller er i dag styret af massive supercomputere.
Der findes imidlertid visse udregninger, som selv verdens største supercomputere må give op overfor. Et alternativ er de såkaldte kvantecomputere, som kan udnytte kvantefysikkens sære naturlove til at udføre beregninger, der ellers ville være helt umulige.
Kvantecomputere findes faktisk allerede, og forskere (inklusiv foredragsholderne selv!) er i fuld gang med at videreudvikle dem og forstå deres beregningsevner bedre.
I denne præsentation og diskussion vil Morten og Matthias snakke om, hvad en kvantecomputer er, hvad man kan med kvantecomputere, og hvornår vi kan forvente, at kvantecomputere kan gøre en forskel i vores hverdag. De vil også lave en live-demonstration af en kvantecomputer, som kan tilgås via internettet.
TILMELDING TIL KVANTECOMPUTEREN: EN OPDATERING FRA FRONTLINJERNE
Der er begrænset antal pladser - tilmelding er påkrævet.
Max. 3 personer pr. tilmelding.
Tilmelding til foredraget kl. 18.00-18.45 (åbner den 25. marts kl. 12)