Niels Stensen også kaldt Nicolaus Steno (1638-1686) var en multitalent-forsker, der bidrog til anatomi, palæontologi, geologi og krystallografi. Han blev født nær Rundetårn i København i det lutherske Danmark. Han konverterede til katolicismen i slutningen af 20'erne, da han var videnskabsmand tilknyttet den toscanske storhertug Ferdinando II de' Medici i Firenze. Tre århundreder efter hans død, i oktober 1988, blev han saligkåret af pave Johannes Paul II.
For hans ære afholdes nu et symposium i anledning af 350-året for hans indledningsforelæsning (prooemium) holdt den 29. januar 1673.
10.00 -10.15 Velkomst ved Olaf B. Paulson, professor emeritus, Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet og Københavns Universitet.
10.15 - 11.15 Sebastian Olden-Jørgensen, lektor, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet: Niels Stensens anatomiske indledningsforelæsning 29. januar 1673: dens indhold, baggrund og plads i hans åndelige udvikling.
En analyse Stensens indledningsforelæsning den 29. januar 1673 forud for dissektionen af et kvindelig i Anatomihuset på Frue Plads, herunder herunder talens erkendelsesteoretiske og religiøse budskaber, men også noget om stedet (Anatomihuset), hans tid som kongelig anatom i København 1672-74, den akademiske kontekst (Thomas Bartholins invitationsprogram) og forelæsningens plads i Niels Stensens personlige udvikling, da den på en måde blev hans naturvidenskabelige svanesang.
11.15 - 11.45 Kaffepause
11.45 - 12.45 Jesper Brandt Andersen, speciallæge, forfatter: En beskrivelse af det videnskabelige miljø i København, som Niels Stensen groede ud af, samt en gennemgang af Stensens væsentligste anatomiske opdagelser.
Moderne empirisk videnskabsmetode, som bygger på udforskning af naturen ved brug af egne sanser, blev i Danmark introduceret af Tycho Brahe. I 1600-tallet blev metoden videreført af Ole Worm og Niels Stensens lærere Thomas Bartholin (anatomi), Rasmus Bartholin (anatomi, matematik, geometri, fysik) og Ole Borch (kemi og botanik). Takket være Thomas Bartholins forskning i lymfekarsystemet i første halvdel af 1650´erne, hans opdagelse af lymfekarrene og hans internationale berømmelse og store kontaktflade blomstrede især den anatomiske videnskab og det medicinske fakultet ved Københavns Universitet, da Stensen påbegyndte sine universitetsstudier i 1656. Stensen valgte selv Thomas Bartholin som sin præceptor, og der er massiv dokumentation i kilderne for, at Bartholin gennem hele karrieren var Stensens væsentligste hjemlige inspirator og støtte. Indlægget har ligeledes en gennemgang og perspektivering af de væsentligste af Stensens anatomiske opdagelser fra opholdene i Holland (Amsterdam og Leiden), Paris og Firenze, herunder spytkirtler og tårekirtler og deres udførselsgangsystem, svedkirtler, hjertet, skeletmusklerne, hjernen og reproduktionen.
12.45 - 13.45 Frokostpause
13.45 - 14.45 Minik Rosing, professor, GLOBE Institute, Københavns universitet: Niels Stensens væsentligste palæontologiske og geologiske opdagelser.
En gennemgang og perspektivering af Niels Stensens væsentligste palæontologiske og geologiske opdagelser med udgangspunkt i afhandlingerne om dissektionen af et hvidhajshoved og den lille epokegørende geologiske afhandling De Solido, som bygger på feltarbejde i Toscanas geologisk varierede landskab. Herunder også en omtale af Stensen som tidstypisk polyhistor.
14.45 - 15.45 Helge Kragh, professor emeritus, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet: Stensen vs. Hooke: Krystalstruktur og den Dynamiske Jord.
Niels Stensen var ikke den eneste naturforsker, der i det 17. århundrede teoretiserede om en Jord i udvikling. Det samme gjorde hans engelske samtidige Robert Hooke, der ligeledes beskæftigede sig med krystallers struktur, og som Stensen muligvis mødte i 1665. Stensens virke og tankegang sættes i perspektiv ved en kritisk sammenligning med Hooke og andre i kredsen omkring Royal Society. Sammenligningen med Hooke falder ikke nødvendigvis ud til Stensens fordel, men på den anden side var Stensen ubekendt med Hookes noget mere radikale idéer, der først blev offentliggjort efter hans død i 1702. Foredraget vil også berøre receptionshistorien af hhv. Stensens og Hookes geologiske tanker.
Efter sidste oplæg er der mulighed for at få fremvist udvalgte eksemplarer af Niels Stensens originalværker. Fremvisningen vil foregå i hold på Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant.
HOLD 1
Ingen kaffepause
15.50 - 16.05 Gåtur til Den Sorte Diamant, Panorama-salen, 4. sal
16.10 - 16.35 Fremvisning af originalværker
16.35 Tak for i dag
HOLD 2
15.45 - 16.10 Kaffepause, 3. sal i Videnskabernes Selskab
16.15 - 16.30 Gåtur til Den Sorte Diamant, Panorama-salen, 4. sal
16.35 - 17.00 Fremvisning af originalværker
17.00 Tak for i dag
Initiativgruppen
Jesper Brandt Andersen, Nils Overgaard Andersen, Hans Hultborn, Troels Kardel, Helge Stjernholm Kragh, Martin Schwarz Lausten, Sebastian Olden-Jørgensen, Olaf Bjarne Paulson, Minik Thorleif Rosing og Frederik Stjernfelt.
Billede af Niels Stensen: Københavns Universitet