Det kongelige danske Videnskabernes selskab har en lang og rig historie. Her findes en række af de større begivenheder siden selskabets stiftelse i 1742.

1742



Videnskabernes Selskab bliver stiftet og holder sit første møde
den 13. november. Stifterne er Johan Ludvig Holstein, lensgreve og oversekretær i Danske Kancelli; Hans Gram, justitsråd, kongelig historiograf, filolog og historiker; Erik Pontoppidan, teolog og professor samt biskop i Bergen; Henrik Henrichsen (senere Hielmstierne), dansk-islandsk gehejmeråd, historiker og sekretær i Danske Kancelli. Holstein bliver Selskabets første præsident, Henriksen dets første sekretær (svarende til generalsekretær i dag). Selskabets første møder holdes i Holsteins bolig i Stormgade, København, på matrikel nr. 261 (i dag nr. 10). Her holder Selskabet sine møder helt frem til 1763, da Holstein dør. Dog holdes nogle af sommermøderne, hvor Holstein ikke er hjemme, i Otto Thotts hus i Studiestræde.
 

1743


Kong Christian sender kongeligt reskript, der besegler ham som Videnskabernes Selskabs protektor (og herved gør det til det ”Kongelige Danske Videnskabernes Selskab”) samt garanterer en økonomisk støtte af foretagendet.  


1745


Selskabet udgiver første bind af sine "Skrifter".
Udgivelsesvirksomheden er fortsat lige siden, og Selskabet har i dag sit eget forlag, der udgiver videnskabelige publikationer.


1746


Frederik V bliver Selskabets protektor.


1761-1843


Selskabet forestår en geografisk og trigonometrisk opmåling af Danmark og Slesvig-Holsten. Det gøres via nedsættelsen af en ”Landmaalingskommission” bestående af Bolle Willum Luxdorph, Henrik Hielmstierne, Christian Horrebow, Christian Hee og Jørgen Nicolai Holm. Ud af arbejdet kommer 24 nøjagtige kort. I perioden 1780-1815 er det Thomas Bugge, der varetager ledelsen af Selskabets kortlægningsarbejde.


1763
 

Otto Thott bliver præsident for Videnskabernes Selskab.


1763


Videnskabernes Selskabs medlemsmøder flyttes for en periode til præsident Otto Thotts palæ. Det første møde her afholdes den 18. februar.

Palæet, der var blevet købt af Thott i 1761, havde i sin tid tilhørt søofficer Niels Juhl. I dag huser stedet den franske ambassade.



1766


Christian VII bliver Selskabets protektor. 


1770-1776

 

Videnskabernes Selskab står for en periode uden præsident og lokaler, og Hielmstierne, der er generalsekretær, lader medlemmerne forsamles til lejlighedsvise møder i sin gård. Hielmstiernes bolig lå på det, der i dag er Frederiksholms Kanal 2 og 4. Der findes ingen mødeprotokoller for disse år, og der vides derfor meget lidt om møderne.


1774


Kongen, Christian VII, erklærer sig formelt for Selskabets protektor.


1776


Selskabets første egentlige statutter vedtages.

Christian Frederik Jacobi bliver Selskabets generalsekretær.

Henrik Hielmstierne bliver præsident for Videnskabernes Selskab.

Videnskabernes Selskab får lov til at flytte ind i nogle lokaler i Prinsens Palais, på hjørnet af Frederiksholms Kanal og Ny Vestergade, København. I dag tilhører bygningskomplekset Nationalmuseet.  


1780
 

Bolle Willum Luxdorph bliver Selskabets præsident.


1788


Andreas Peter Bernstorff bliver præsident i Selskabet.


1794


Videnskabernes Selskab er nødsaget til at flytte ud fra lokalerne i Prinsens Palais pga. en brand på Christiansborg Slot. Efter branden står Højesteretten, som havde holdt til i en af slottets sidefløje, uden lokaler, og derfor må Selskabet vige pladsen for domstolen. Selskabet blev midlertidigt overflyttet til Charlottenborg, hvor man dog ikke holdt nogen møder.


1795
 

Selskabet flytter ind på Christiansborg i nye lokaler og holder sit første møde her den 2. januar 1795. Selskabet har to lokaler med en forstue på 1. etage i den sydlige ridebanefløj (Hofteaterfløjen). Her holder Selskabet til helt ind til 1854.

Peter Christian Abildgaard bliver generalsekretær.


1797
 

Ernst Heinrich Schimmelmann bliver præsident.


1801
 

Thomas Bugge vælges til Selskabets generalsekretær.


1808
 

Frederik VI bliver protektor for Selskabet.


1815
 

Hans Christian Ørsted vælges til generalsekretær.


1826


Joachim Frederik Schouw bliver Selskabets redaktør. Indtil da har posten som redaktør været en del af arkivarens arbejde (1815-1822) og tidligere endnu generalsekretærens (1742-1815).


1831


Adam Wilhelm Hauch bliver præsident.

 
1838
 

Prins Christian Frederik (fra 1839 kong Christian VIII) er præsident for Selskabet.


1839  

Christian VIII overtager rolle som protektor for Selskabet.


1845


Christian VIII, præsident og protektor for Selskabet, sender en skrivelse, der pålægger Selskabet at lave et forslag til Galathea-ekspeditionen. Galathea sejler afsted på en jordomrejse samme år og returnerer efter to år i 1847.


1848


Frederik VII bliver Selskabets protektor.

Anders Sandøe Ørsted bliver præsident i Selskabet.


1851
 

Johan Georg Forchhammer bliver Selskabets generalsekretær.


1852


Johan Nicolai Madvig bliver Selskabets redaktør.


1855
 

Selskabet er tilbage i Prinsens Palais endnu engang. Første møde i Selskabets nye lokaler her afholdes 9. marts. Disse lokaler er placeret i palæets nordlige fløj, og Selskabet har lokaler på 1. sal samt arbejdsværelser og arkivrum på 2. sal.


1863   

Christian IX bliver protektor.


1866  

Japetus Steenstrup bliver generalsekretær for Selskabet.


1867  

Johan Nicolai Madvig bliver præsident.

Johan Louis Ussing bliver redaktør.



1876

Brygger J. C. Jacobsen stifter Carlsbergfondet med det formål at fremme videnskaben. Til Carlsbergfondets direktion vælges videnskabsfolk af og blandt medlemmerne af Videnskabernes Selskab.


1878

Hieronymus Georg Zeuthen bliver Selskabets generalsekretær.

Vilhelm Thomsen bliver redaktør for Selskabet.



1879  

Charles Darwin bliver medlem af Videnskabernes Selskab (korresponderende).


1888  

Julius Thomsen bliver Selskabets præsident.


1895-1897  

P.S. Krøyer maler ”Et møde i Videnskabernes Selskab” på bestilling fra Carlsbergfondet. Billedet ophænges året efter i det fælles domicil.


1899

Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet flytter ind i bygningen på Dantes Plads/H.C. Andersens Boulevard i København. Huset er tegnet i nyrenæssancestil af arkitekten Vilhelm Petersen.


1902  

Johan Ludvig Heiberg bliver redaktør.


1906

Frederik VIII bliver protektor for Selskabet.


1909  

Vilhelm Thomsen vælges til Selskabets præsident.


1912  

Christian X bliver protektor.


1914  

J. C. Jacobsens domicil i Valby skænkes til æresbolig for en fremragende forsker udpeget af Selskabet.

Dines Andersen bliver Selskabets redaktør.


1917  

Martin Knudsen bliver Selskabets generalsekretær.


1920  

Marie Skłodowska-Curie bliver valgt til medlem af Selskabet. Hun er dermed det første kvindelige medlem af Selskabet i dets historie. Marie Curie hører til den kategori af medlemmer, der i dag betegnes som korresponderende medlemmer.


1927

Niels Erik Nørlund vælges til præsident.


1933

Anders Bjørn Drachmann bliver præsident for Selskabet.


1934


Holger Pedersen bliver Selskabets præsident.


1938

Søren Peter Lauritz Sørensen vælges til præsident.


1939

Niels Bohr vælges til præsident for Videnskabernes Selskab.
William Norvin bliver Selskabets redaktør.


1941

Louis Leonor Hammerich bliver redaktør.


1945

Jakob Niels Nielsen bliver generalsekretær.


1947

Frederik IX bliver protektor for Selskabet.


1959

Ebbe Rasmussen bliver generalsekretær i Selskabet.


1962

Christian Møller bliver Selskabets generalsekretær.


1968

Johannes Pedersen bliver præsident.


1969

Eli Fischer-Jørgensen (1911-2010) indvælges som det første danske kvindelige medlem af Selskabet.
I 1920 var Marie Curie (1867-1934) blevet indvalgt som det første kvindelige udenlandske medlem.


1970

Bengt Strömgren bliver Selskabets præsident.


1972

Poul Jørgen Riis bliver redaktør.


1972

Dronning Margrethe II bliver Videnskabernes Selskabs protektor.


1976

Poul Jørgen Riis bliver præsident.

Erik Dal bliver Selskabets redaktør.


1976

Carlsbergfondet donerer i anledning af 100-års jubilæet en omfattende ombygning af Vilhelm Petersens bygning
, så den kan rumme det voksende antal medlemmer. Ombygningen resulterer også i en ny, stor mødesal til symposier og offentlige foredrag, hvoraf det første kan holdes i oktober.


1982

Christian Crone bliver generalsekretær.


1985

Jens Lindhard bliver Selskabets præsident.


1988

Thor A. Bak vælges til generalsekretær i Selskabet.


1988

Erik Dal bliver præsident.

Poul Lindegård Hjorth bliver redaktør for Selskabet.


1994

Henning Sørensen bliver valgt til præsident for Selskabet.


1996

Birger Munk Olsen
 bliver præsident.


1998

Flemming Lundgreen-Nielsen bliver redaktør.


1999

Ole Hansen vælges til generalsekretær.


2004

Tom Fenchel bliver Selskabets præsident.

Henrik Breuning-Madsen vælges til Selskabets generalsekretær.


2006

Fra 2006 består Selskabets ledelse af et præsidium på syv personer, valgt af og blandt medlemmerne: En præsident, en generalsekretær, to klasseformænd, to klasserepræsentanter og en redaktør.


2008

Kirsten Hastrup bliver Selskabets præsident og er dermed den første kvindelige præsident i dets historie.

Marita Akhøj Nielsen bliver den første kvindelige redaktør, Videnskabernes Selskab har haft.


2009

Søren-Peter Olesen bliver generalsekretær i Videnskabernes Selskab.


2011

Mogens Høgh Jensen bliver generalsekretær i Selskabet.

Erik A. Frandsens glasmosaik opsættes i Videnskabernes Selskabs Ny Mødesal.
Mosaikken er en gave fra Ny Carlsbergfondet i anledningen af brygger J.C. Jacobsens 200-års fødselsdag.

Det Unge Akademi (DUA) stiftes under Videnskabernes Selskab.


2016

Mogens Høgh Jensen vælges til præsident.

Lars Arge vælges til Selskabets generalsekretær.


2020

Marie Louise Nosch bliver præsident for Videnskabernes Selskab.


2021

Marianne Pade bliver redaktør for Selskabet.

Thomas Sinkjær vælges til generalsekretær for Selskabet.

Videnskabernes Selskab lancerer 
Formidlingsakademiet, et treårigt formidlingsprojekt, med støtte fra Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden.


2023  

Videnskabernes Selskab lancerer formidlingssatsningen VidenSkaber, som skal løbe i en periode på tre år. VidenSkaber støttes af Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.



Videnskabernes Selskab bliver stiftet og holder sit første møde den 13. november. Stifterne er Johan Ludvig Holstein, lensgreve og oversekretær i Danske Kancelli; Hans Gram, justitsråd, kongelig historiograf, filolog og historiker; Erik Pontoppidan, teolog og professor samt biskop i Bergen; Henrik Henrichsen (senere Hielmstierne), dansk-islandsk gehejmeråd, historiker og sekretær i Danske Kancelli. Holstein bliver Selskabets første præsident, Henriksen dets første sekretær (svarende til generalsekretær i dag). Selskabets første møder holdes i Holsteins bolig i Stormgade, København, på matrikel nr. 261 (i dag nr. 10). Her holder Selskabet sine møder helt frem til 1763, da Holstein dør. Dog holdes nogle af sommermøderne, hvor Holstein ikke er hjemme, i Otto Thotts hus i Studiestræde.

Videnskabernes Selskabs medlemsmøder flyttes for en periode til præsident Otto Thotts palæ. Det første møde her afholdes den 18. februar.

Palæet, der var blevet købt af Thott i 1761, havde i sin tid tilhørt søofficer Niels Juhl. I dag huser stedet den franske ambassade.

Videnskabernes Selskabs medlemsmøder flyttes for en periode til præsident Otto Thotts palæ. Det første møde her afholdes den 18. februar.

Palæet, der var blevet købt af Thott i 1761, havde i sin tid tilhørt søofficer Niels Juhl. I dag huser stedet den franske ambassade.

Videnskabernes Selskabs medlemsmøder flyttes for en periode til præsident Otto Thotts palæ. Det første møde her afholdes den 18. februar.

Palæet, der var blevet købt af Thott i 1761, havde i sin tid tilhørt søofficer Niels Juhl. I dag huser stedet den franske ambassade.

Henrik Hielmstierne bliver præsident for Videnskabernes Selskab.

Prins Christian Frederik (fra 1839 kong Christian VIII) er præsident for Selskabet.

Johan Nicolai Madvig bliver præsident.

 Poul Lindegård Hjorth bliver redaktør for Selskabet.
Det Unge Akademi [RRP2] (DUA) stiftes under Videnskabernes Selskab.
Videnskabernes Selskab lancerer Formidlingsakademiet,[RRP3]  et treårigt formidlingsprojekt, med støtte fra Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden.