1742
|
Videnskabernes Selskab bliver stiftet og holder sit første møde den 13. november. Stifterne er Johan Ludvig Holstein, lensgreve og oversekretær i Danske Kancelli; Hans Gram, justitsråd, kongelig historiograf, filolog og historiker; Erik Pontoppidan, teolog og professor samt biskop i Bergen; Henrik Henrichsen (senere Hielmstierne), dansk-islandsk gehejmeråd, historiker og sekretær i Danske Kancelli. Holstein bliver Selskabets første præsident, Henriksen dets første sekretær (svarende til generalsekretær i dag). Selskabets første møder holdes i Holsteins bolig i Stormgade, København, på matrikel nr. 261 (i dag nr. 10). Her holder Selskabet sine møder helt frem til 1763, da Holstein dør. Dog holdes nogle af sommermøderne, hvor Holstein ikke er hjemme, i Otto Thotts hus i Studiestræde.
|
1743
|
Kong Christian sender kongeligt reskript, der besegler ham som Videnskabernes Selskabs protektor (og herved gør det til det ”Kongelige Danske Videnskabernes Selskab”) samt garanterer en økonomisk støtte af foretagendet.
|
1745
|
Selskabet udgiver første bind af sine "Skrifter". Udgivelsesvirksomheden er fortsat lige siden, og Selskabet har i dag sit eget forlag, der udgiver videnskabelige publikationer.
|
1746
|
Frederik V bliver Selskabets protektor.
|
1761-1843
|
Selskabet forestår en geografisk og trigonometrisk opmåling af Danmark og Slesvig-Holsten. Det gøres via nedsættelsen af en ”Landmaalingskommission” bestående af Bolle Willum Luxdorph, Henrik Hielmstierne, Christian Horrebow, Christian Hee og Jørgen Nicolai Holm. Ud af arbejdet kommer 24 nøjagtige kort. I perioden 1780-1815 er det Thomas Bugge, der varetager ledelsen af Selskabets kortlægningsarbejde.
|
1763
|
Otto Thott bliver præsident for Videnskabernes Selskab.
|
1763
|
Videnskabernes Selskabs medlemsmøder flyttes for en periode til præsident Otto Thotts palæ. Det første møde her afholdes den 18. februar.
Palæet, der var blevet købt af Thott i 1761, havde i sin tid tilhørt søofficer Niels Juhl. I dag huser stedet den franske ambassade.
|
1766
|
Christian VII bliver Selskabets protektor.
|
1770-1776
|
Videnskabernes Selskab står for en periode uden præsident og lokaler, og Hielmstierne, der er generalsekretær, lader medlemmerne forsamles til lejlighedsvise møder i sin gård. Hielmstiernes bolig lå på det, der i dag er Frederiksholms Kanal 2 og 4. Der findes ingen mødeprotokoller for disse år, og der vides derfor meget lidt om møderne.
|
1774
|
Kongen, Christian VII, erklærer sig formelt for Selskabets protektor.
|
1776
|
Selskabets første egentlige statutter vedtages.
Christian Frederik Jacobi bliver Selskabets generalsekretær.
Henrik Hielmstierne bliver præsident for Videnskabernes Selskab.
Videnskabernes Selskab får lov til at flytte ind i nogle lokaler i Prinsens Palais, på hjørnet af Frederiksholms Kanal og Ny Vestergade, København. I dag tilhører bygningskomplekset Nationalmuseet.
|
1780
|
Bolle Willum Luxdorph bliver Selskabets præsident.
|
1788
|
Andreas Peter Bernstorff bliver præsident i Selskabet.
|
1794
|
Videnskabernes Selskab er nødsaget til at flytte ud fra lokalerne i Prinsens Palais pga. en brand på Christiansborg Slot. Efter branden står Højesteretten, som havde holdt til i en af slottets sidefløje, uden lokaler, og derfor må Selskabet vige pladsen for domstolen. Selskabet blev midlertidigt overflyttet til Charlottenborg, hvor man dog ikke holdt nogen møder.
|
1795
|
Selskabet flytter ind på Christiansborg i nye lokaler og holder sit første møde her den 2. januar 1795. Selskabet har to lokaler med en forstue på 1. etage i den sydlige ridebanefløj (Hofteaterfløjen). Her holder Selskabet til helt ind til 1854.
Peter Christian Abildgaard bliver generalsekretær.
|
1797
|
Ernst Heinrich Schimmelmann bliver præsident.
|
1801
|
Thomas Bugge vælges til Selskabets generalsekretær.
|
1808
|
Frederik VI bliver protektor for Selskabet.
|
1815
|
Hans Christian Ørsted vælges til generalsekretær.
|
1826
|
Joachim Frederik Schouw bliver Selskabets redaktør. Indtil da har posten som redaktør været en del af arkivarens arbejde (1815-1822) og tidligere endnu generalsekretærens (1742-1815).
|
1831
|
Adam Wilhelm Hauch bliver præsident.
|
1838
|
Prins Christian Frederik (fra 1839 kong Christian VIII) er præsident for Selskabet.
|
| 1839 |
Christian VIII overtager rolle som protektor for Selskabet.
|
1845
|
Christian VIII, præsident og protektor for Selskabet, sender en skrivelse, der pålægger Selskabet at lave et forslag til Galathea-ekspeditionen. Galathea sejler afsted på en jordomrejse samme år og returnerer efter to år i 1847.
|
1848
|
Frederik VII bliver Selskabets protektor.
Anders Sandøe Ørsted bliver præsident i Selskabet.
|
1851
|
Johan Georg Forchhammer bliver Selskabets generalsekretær.
|
1852
|
Johan Nicolai Madvig bliver Selskabets redaktør.
|
1855
|
Selskabet er tilbage i Prinsens Palais endnu engang. Første møde i Selskabets nye lokaler her afholdes 9. marts. Disse lokaler er placeret i palæets nordlige fløj, og Selskabet har lokaler på 1. sal samt arbejdsværelser og arkivrum på 2. sal.
|
| 1863 |
Christian IX bliver protektor.
|
| 1866 |
Japetus Steenstrup bliver generalsekretær for Selskabet.
|
| 1867 |
Johan Nicolai Madvig bliver præsident.
Johan Louis Ussing bliver redaktør.
|
| 1876 |
Brygger J. C. Jacobsen stifter Carlsbergfondet med det formål at fremme videnskaben. Til Carlsbergfondets direktion vælges videnskabsfolk af og blandt medlemmerne af Videnskabernes Selskab.
|
| 1878 |
Hieronymus Georg Zeuthen bliver Selskabets generalsekretær.
Vilhelm Thomsen bliver redaktør for Selskabet.
|
| 1879 |
Charles Darwin bliver medlem af Videnskabernes Selskab (korresponderende).
|
| 1888 |
Julius Thomsen bliver Selskabets præsident.
|
| 1895-1897 |
P.S. Krøyer maler ”Et møde i Videnskabernes Selskab” på bestilling fra Carlsbergfondet. Billedet ophænges året efter i det fælles domicil.
|
| 1899 |
Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet flytter ind i bygningen på Dantes Plads/H.C. Andersens Boulevard i København. Huset er tegnet i nyrenæssancestil af arkitekten Vilhelm Petersen.
|
| 1902 |
Johan Ludvig Heiberg bliver redaktør.
|
| 1906 |
Frederik VIII bliver protektor for Selskabet.
|
| 1909 |
Vilhelm Thomsen vælges til Selskabets præsident.
|
| 1912 |
Christian X bliver protektor.
|
| 1914 |
J. C. Jacobsens domicil i Valby skænkes til æresbolig for en fremragende forsker udpeget af Selskabet.
Dines Andersen bliver Selskabets redaktør.
|
| 1917 |
Martin Knudsen bliver Selskabets generalsekretær.
|
| 1920 |
Marie Skłodowska-Curie bliver valgt til medlem af Selskabet. Hun er dermed det første kvindelige medlem af Selskabet i dets historie. Marie Curie hører til den kategori af medlemmer, der i dag betegnes som korresponderende medlemmer.
|
| 1927 |
Niels Erik Nørlund vælges til præsident.
|
| 1933 |
Anders Bjørn Drachmann bliver præsident for Selskabet.
|
1934
|
Holger Pedersen bliver Selskabets præsident.
|
| 1938 |
Søren Peter Lauritz Sørensen vælges til præsident.
|
| 1939 |
Niels Bohr vælges til præsident for Videnskabernes Selskab.
William Norvin bliver Selskabets redaktør.
|
| 1941 |
Louis Leonor Hammerich bliver redaktør.
|
| 1945 |
Jakob Niels Nielsen bliver generalsekretær.
|
| 1947 |
Frederik IX bliver protektor for Selskabet.
|
| 1959 |
Ebbe Rasmussen bliver generalsekretær i Selskabet.
|
| 1962 |
Christian Møller bliver Selskabets generalsekretær.
|
| 1968 |
Johannes Pedersen bliver præsident.
|
| 1969 |
Eli Fischer-Jørgensen (1911-2010) indvælges som det første danske kvindelige medlem af Selskabet. I 1920 var Marie Curie (1867-1934) blevet indvalgt som det første kvindelige udenlandske medlem.
|
| 1970 |
Bengt Strömgren bliver Selskabets præsident.
|
| 1972 |
Poul Jørgen Riis bliver redaktør.
|
| 1975 |
Dronning Margrethe II bliver Videnskabernes Selskabs protektor.
|
| 1976 |
Poul Jørgen Riis bliver præsident.
Erik Dal bliver Selskabets redaktør.
|
| 1976 |
Carlsbergfondet donerer i anledning af 100-års jubilæet en omfattende ombygning af Vilhelm Petersens bygning, så den kan rumme det voksende antal medlemmer. Ombygningen resulterer også i en ny, stor mødesal til symposier og offentlige foredrag, hvoraf det første kan holdes i oktober.
|
| 1982 |
Christian Crone bliver generalsekretær.
|
| 1985 |
Jens Lindhard bliver Selskabets præsident.
|
| 1988 |
Thor A. Bak vælges til generalsekretær i Selskabet.
|
| 1988 |
Erik Dal bliver præsident.
Poul Lindegård Hjorth bliver redaktør for Selskabet.
|
| 1994 |
Henning Sørensen bliver valgt til præsident for Selskabet.
|
| 1996 |
Birger Munk Olsen bliver præsident.
|
| 1998 |
Flemming Lundgreen-Nielsen bliver redaktør.
|
| 1999 |
Ole Hansen vælges til generalsekretær.
|
| 2004 |
Tom Fenchel bliver Selskabets præsident.
Henrik Breuning-Madsen vælges til Selskabets generalsekretær.
|
| 2006 |
Fra 2006 består Selskabets ledelse af et præsidium på syv personer, valgt af og blandt medlemmerne: En præsident, en generalsekretær, to klasseformænd, to klasserepræsentanter og en redaktør.
|
| 2008 |
Kirsten Hastrup bliver Selskabets præsident og er dermed den første kvindelige præsident i dets historie.
Marita Akhøj Nielsen bliver den første kvindelige redaktør, Videnskabernes Selskab har haft.
|
| 2009 |
Søren-Peter Olesen bliver generalsekretær i Videnskabernes Selskab.
|
| 2011 |
Mogens Høgh Jensen bliver generalsekretær i Selskabet.
Erik A. Frandsens glasmosaik opsættes i Videnskabernes Selskabs Ny Mødesal. Mosaikken er en gave fra Ny Carlsbergfondet i anledningen af brygger J.C. Jacobsens 200-års fødselsdag.
Det Unge Akademi (DUA) stiftes under Videnskabernes Selskab.
|
| 2016 |
Mogens Høgh Jensen vælges til præsident.
Lars Arge vælges til Selskabets generalsekretær.
|
| 2020 |
Marie Louise Nosch bliver præsident for Videnskabernes Selskab.
|
| 2021 |
Marianne Pade bliver redaktør for Selskabet.
Thomas Sinkjær vælges til generalsekretær for Selskabet.
Videnskabernes Selskab lancerer Formidlingsakademiet, et treårigt formidlingsprojekt, med støtte fra Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden.
|
| 2023 |
Videnskabernes Selskab lancerer formidlingssatsningen VidenSkaber, som skal løbe i en periode på tre år. VidenSkaber støttes af Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.
|