Da H. C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820, blev han straks berømt i det internationale videnskabelige samfund. Hans mange videnskabelige bedrifter, der inkluderede den første fremstilling af metallisk aluminium og hans livslange bestræbelser for at udbrede naturvidenskaben og dens fordele til et bredt publikum, gjorde ham til en central skikkelse i Guldalderen. Igennem hans lange karriere foretog han otte udlandsrejser fra 1800 til 1846, som gav ham mulighed for at møde og arbejde med de største videnskabelige hjerner i Europa. Michael Faraday, Humphry Davy, Joseph Fourier, André Marie Ampère, Carl Friedrich Gauss, og Alexander von Humboldt – for blot at nævne nogle få – var medlemmer af hans videnskabelige kreds.

 

Hver af disse rejser blev dokumenteret af Ørsted i breve til familie og venner hjemme i Danmark, ofte i form af en rejsedagbog. Ørsteds interesser var langt bredere end naturvidenskab, og i mange af brevene skriver han om kunst, teater, litteratur, filosofi og politik, som ville være af større interesse for de læsere, han havde i tankerne. Derfor er hans møder med Goethe, Victor Hugo og Walter Scott beskrevet i detaljer. Selv om han undertiden beklagede sig, holdt Ørsted af at rejse. Han giver levende beskrivelser af de glæder og de trængsler, en rejsende kunne opleve i den første halvdel af det nittende århundrede, og han udtrykker ofte sin mening om folk og steder, som ikke ville have været anset for passende i et mere offentligt dokument.

 

H. C. Ørsteds rejsebreve beskriver udviklingen af den verdensanskuelse, der dannede grundlaget for hans videnskabelige arbejder. De vidner om, at naturvidenskaben har været international i mere end to århundreder med personlige kontakter og samarbejde, der ikke hæmmedes af afstand og nationale grænser. Og de viser den bemærkelsesværdige hastighed, hvormed ny videnskabelig viden blev skabt i det nittende århundrede: Tiden mellem Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen og Ampères korrekte teoretiske beskrivelse af hans resultater var kun 16 uger.

 

Nogle af disse breve blev udgivet af Ørsteds datter Mathilde i 1870 under titlen Breve fra og til H. C. Ørsted. Denne tidligere udgave er præget af rettelser og mange udeladelser, der synes at have haft til hensigt at bevare brevskriverens værdighed. Heldigvis findes de originale breve i Ørsted Samlingen på Det Kongelige Bibliotek i København, og de præsenteres her i uforkortet form for første gang både på dansk og i en engelsk oversættelse. (Disse breve har ikke tidligere været tilgængelige på engelsk.) Denne udgave indeholder omfattende noter for læsere, der ikke er bekendt med de folk og de steder, Ørsted besøgte. I den danske udgave findes separate tekstnoter. Samtlige 1300 personer, der er nævnt i brevene, findes i et omfattende Navneregister, og de fleste er blevet identificeret.

 

Selv om den nærværende udgave oprindeligt var tænkt som en primærkilde for videnskabshistorikere og videnskabsfilosoffer, har den også interesse for en langt bredere læserskare. H. C. Ørsteds rejsebreve giver et fascinerende personligt vidnesbyrd om Ørsteds udvikling som videnskabsmand og som menneske.

 

Karen Jelved og Andrew D. Jackson er kendt som H. C. Ørsteds “engelske stemme”. Deres tidligere bidrag til Ørsted-forskningen inkluderer:

 

Karen Jelved, Andrew D. Jackson, and Ole Knudsen: Selected Scientific Works of Hans Christian Ørsted, Princeton University Press (1998).

 

Anja Skaar Jacobsen, Andrew D. Jackson, Karen Jelved, and Helge Kragh: H. C. Ørsted's Theory of Force, Historisk-filosofiske Meddelelser 86 (2003) published by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters.

De foreliggende udgivelser er: