Videnskabsår22

Videnskabernes Selskab deltager aktivt i Videnskabsår22. Startskuddet på det nationale videnskabsår er den naturvidenskabelige fiktionsjulekalender for hele familien Kometernes jul og Universet Udenom.

Her på siden kan du følge med i Selskabets aktiviteter der afholdes i forbindelse med Videnskabsår22 . I løbet af december 2021 udkommer 8 afsnit af Videnskaben i Kometernes jul som er en del af Universet Udenom, produceret af Boomshanka Productions for Videnskabernes Selskab. 

Videnskaben i Kometernes jul omhandler nogle af de mest spændende emner fra julekalenderen Kometernes jul – forklaret, så du let kan forstå dem. Hvorfor gør teenagere somme tider dumme ting? Kan man teleportere et menneske? Hvorfor bliver vi forelskede? Hvordan ser din smartphone ud om 20 år? Og hvorfor smager kød bedre end grøntsager? De og mange flere spørgsmål svarer vi på, når nogle af Danmarks dygtigste forskere forklarer videnskaben fra Kometernes jul.


Videnskaben i Kometernes jul

Teleportation – fremtidens transportmiddel?

I en kælder i København kan de allerede teleportere. Men hvornår er det muligt at teleportere mennesker? Og hvad ville der ske med din hverdag, hvis det pludselig var muligt at teleportere dem?

Udgivet 4. december 2021

Fra blyantspids til bøjelig elektronik – fremtidens vidunderstof

Kul og diamant består af det samme. Men hvordan kan det være rigtigt? Og hvordan er det muligt, at det samme stof vil ændre vores fremtid, når det bruges til mikroskopisk elektronik?

Udgivet 6. december 2021

Fremtidens smartphone – du bliver selv skærmen

Har du tænkt over, hvordan din smartphone ser ud om 20 år? Ifølge forskerne peger alt på, at den bliver en del af din krop – både udenpå og indeni.


Udgivet 12. december 2021

Smager kød bedre end grøntsager?

Er vi som mennesker programmeret til at være rovdyr og elske kød – eller er det bare noget, vi har lært os selv?


Udgivet 13. december 2021

Kan man dø af sorg?

Hvert år rammes 50 danskere af noget, man indtil for nyligt troede, var umuligt. Deres hjerte ødelægges af sorg.


Udgivet 15. december 2021

De uligevægtige teenagere

Hvorfor gør teenagedrenge somme tider dumme ting? Og hvorfor elsker så mange teenagepiger dagbøger?



Udgivet 17. december 2021

Den vanvittige forelskelse

At være forelsket er faktisk at være vanvittig. Det hele skyldes noget, som hedder hormoner.



Udgivet 18. december 2021

Verdens største magnet holder dig i live

Ordet magnet lyder ikke så vildt i sig selv. Men uden magneter havde du hverken haft din computer, dit tv eller din smartphone. Faktisk ville du ikke engang være i live.

Udgivet 22. december 2021